Your cart (0)
Tax included and shipping calculated at checkout
Skuffemenu
Tax included and shipping calculated at checkout
En gynge kan følge et barn fra det første halve år til skolealderen - men ikke den samme gynge hele vejen. Her er, hvad der passer hvornår, og hvad der reelt afgør skiftet.
Det afgørende er ikke alderen, men om barnet kan sidde selv uden støtte. Typisk sker det omkring 6 måneder. Indtil da mangler ryg og nakke den styrke, der skal til, uanset hvor god selen er.
I den fase skal gyngen have et sæde med ryglæn, en bøjle eller bar foran og en sele. Bevægelsen skal være rolig - det handler om rytme, ikke om fart. Se babygynger.
Barnet begynder at holde fast, rette sig op og styre sin egen balance. Selen bliver stadig, men gyngen bruges nu mere aktivt. Det er også her, dobbeltgyngen bliver relevant, hvis der er søskende eller tvillinger. Se tvillingegynger.
Når barnet selv kan holde fast, kravle op og ned og forstå en besked om at sidde ordentligt, kan I skifte til et træbræt. Det er et større spring, end det ser ud til - barnet skal nu selv holde balancen. Se børnegynger.
Her handler det mest om bæreevne og højde til loftet. Et brætsæde holder typisk langt op i skolealderen, og mange familier lader gyngen hænge, netop fordi den bliver ved med at blive brugt.
Klassiske fløjls- og trægynger er lavet til tørre rum. Skal gyngen også kunne hænge på terrassen om sommeren, skal materialet kunne tåle det - de vandtætte modeller er lavet til begge dele, så I ikke behøver to. Se vandtætte gynger.
Som regel til omkring tre år, hvor barnet vokser fra sædet og er klar til en gynge uden sele.
Det kan man, men først når barnet selv kan holde balancen og holde fast - typisk omkring tre år.
En dobbeltgynge, så begge kan gynge samtidig. Se tvillingegynger.